At leve ude af takt..

Jeg ser det så tit i de kvinder, jeg møder, og jeg mærker det selv, når jeg har for travlt eller en tid har glemt alt det, jeg også er. Ser en sørgmodighed i øjnene eller hører en undertone af noget andet end kun travlhed i stemmen, der taler hurtigt.

Jeg ser og mærker selv, at det handler om at leve ude af takt med den, man er og det liv, man længes efter - dybt inde gemt for andre. Det er et liv, hvor logikken og handlekraften styrer - et liv levet i jagt på at præstere. 

Det er et liv, der føles som en stille smerte indeni - en dyb længsel efter noget andet og mere end fyldt ud af det at gøre noget.

Det liv handler om en fornægtelse af alt det, der også er i os som kvinder. At vi har sat alt det, der ikke kan måles, vejes eller fanges ind, ud af kraft. Underkendt værdien af det - eller måske endda eksistensen af det. Sat vores iboende feminine essens ud af kraft. 

Og så ser jeg sørgmodigheden i øjnene og hører tonen af længsel bag alle de rationelle forklaringer og evidensbaserede løsninger.

For mit vedkommende ved jeg, det så er tid til at træde til side for mig selv - igen.. 

Trække vejret, sætte tempoet ned og dyrke sanseligheden og kreativiteten igen. Tage min energi hjem ved at give den plads til at være.

Og det håber jeg sådan, du med sørgmodige øjne eller hektisk tempo også ved og kan være i.

Kærligst Karina

Tilmelding til mit nyhedsbrev finder du her: https://mailchi.mp/96f7a03c6c93/tidtil